Uddannelsesvejen til vækst!

 

Kom til informationsmøde om opkvalificering af ufaglærte medarbejdere.

 

Det buldrer derud af, og mange virksomheder har svært ved at følge med. Så hvorfor bekymre sig om uddannelse og opkvalificering af medarbejderne?

Det er der to meget enkle svar på:

Dine medarbejdere er virksomhedens vigtigste ressource.
Kvalificerede medarbejder øger vækst, produktivitet og indtjening.

 

På informationsmødet gør ”Uddannelsesvejen til vækst” os klogere på de muligheder, der er for faglig opkvalificering af dine medarbejdere – både fra ufaglært til faglært og løbende opkvalificering.

 

 

Er informationsmødet noget for mig?

Mødet er for den fremadsynede ejer/leder, som kan bruge opkvalificering som en vej til at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere.

 

Program:
  1. Velkomst ved Odsherred Erhvervsforum.
  2. Gode erfaringer fra den virkelige verden af Dorthe Kjerulf, tidligere leder i en større driftsafdeling, der i 10 år har arbejdet systematisk med uddannelse og udvikling.
  3. Hvad vil det sige at blive realkompetencevurderet? Lars Theil fra VUC Erhverv Nordvestsjælland og Lars Mikkelsen fra EUC, giver deres bud på præcise uddannelsesforløb.
  4. Dorthe Kjerulf fortæller om hvordan uddannelsesvejen til vækst (UTV) kan hjælpe virksomhederne i Odsherred med at komme videre?

 

Hvornår:                  Onsdag d. 16. januar 2019 kl 15.00 – 17.00

Hvor:                        Festsalen, Højby Stationsvej 8, 4573 Højby

Tilmelding:              Senest den 14. januar 2019  HER

Mødet er åbent for alle og deltagelse er gratis

 

Formålet med Uddannelsesvejen til Vækst (UTV) er at opkvalificere både beskæftigede og ledige ufaglærte borgere til faglært status.

Uddannelsesvejen til Vækst giver borgeren mulighed for at blive afklaret gennem afklaringsforløb, som er tilrettelagt særligt for beskæftigede.

Uddannelsesvejen til Vækst er finansieret af EU Socialfonden og støttet af Vækstforum Sjælland.